Morsø Model EH Turbo Gehringsklipper
Morsø Model EHT er nøjagtig den samme maskine som Morsø EH, med samme tekniske data og klippekapacitet. MEN den er ca. 50 procent hurtigere end Morsø EH. Morsø EHT leveres kun med tre-faset 1,5 kW motor, strømstyrke efter ønske.
Princippet på Morsø EHT er det samme som på Morsø F, med den ene forskel at Morsø EHT klipper automatisk ved at aktivere to trykknapper på samme tid.
Bliver knapperne ikke aktiveret samtidig reagerer Morsø EHT ikke, og derfor er sikkerheden på Morsø EHT i top, da det er umuligt at klippe sine fingre, idet man skal bruge begge hænder for at aktivere Morsø EHT.
Med Morsø EHT er der mulighed for at klippe rammer hele dagen med den samme mand, uden han behøver at overanstrenge benene...
Sammenligner man Morsø EHT med en gehringssav, vil man for det første se, at snittet ved brug af gehringssav ikke bliver så fint og præcist som med Morsø EHT. Yderligere vil der ofte være problemer med støv ved brug af gehringssav.
Dette problem er elimineret med Morsø EHT, da alt affald bliver ledt direkte på gulvet, hvilket betyder, at det er unødvendigt at investere i dyrt udsugningsudstyr.
Derudover skal man være opmærksom på listespildet, der ved en gehringssav er ca. 1 cm per gang.
Ved Morsø EHT er det ca. 1 mm per gang.
En centimeter forskel lyder måske ikke af så meget, men ved 200 klip om dagen, bliver det til 200 cm unødvendigt listespild.
Hvis man tager det på årsbasis vil det med en arbejdsuge på 5 dage, blive omkring 520 meter unødvendigt spild...
Det er måske også en overvejelse værd...
Sammenligner man tiden for et færdigt snit, ligger Morsø EHT på omkring 1 -
1,5 sekunder for et færdigt snit - gehringssaven er vel det samme, hvis ikke
den bruger lidt længere tid, så heller ikke her kan vi finde en fordel ved
gehringssaven...
Morsø EHT leveres med samme standard udstyr som Morsø F, men derudover har Morsø EHT følgende:
- forlængerbord til venstre side,
- falsstøtte automatik og listeholdere,
- målskala på 1.500 mm med to justerbare stop - der kan klippes den korte og den lange side af rammen uden at skulle justere på indstillingerne,
- justerbar højde på knivhovedet ( 3 forskellige højder ) - benyttes position 1 ( laverste position ) tager to klip mellem et og to sekunder,
- automatisk fremføring af knivhovedet, både ved store og små lister, hvilket betyder at det meget vigtige sidste fine snit bliver gjort automatisk.
Tekniske data for Morsø Model EH Turbo Gehringsklipper |
|
Dobbelt gehring | 45° |
Enkelt gehring til | 90° |
Arbejdsbredde, max. | 100 mm |
Arbejdshøjde, max. | 180 mm |
Tværsnit | 70/70 mm |
Målskala til | 1.500 mm |
Nettovægt | 135 kg |
Motor, 3-faset | 1.5 kW |
Pumpekapacitet | 11.5 liter/min |
Arbejdstryk | 80 bar |
Kraftoverføring | 660 kg |
Tankindhold | 8 liter |