Site Menu


Dan-List Dyvelboremaskine Model BASP 1700 til skuffesider

Dan-List BASP 1700 er en halvautomatisk dyvel boremaskine til boring af skuffesider. Den er direkte forbundet foranstående afkorter der er forbundet via specialkonstruerede indløbsbånd. Afkorteren leverer 5 emner per cyklus og emnerne fordeles derefter automatisk før de føres igennem Dan-List BASP 1700. Dan-List BASP 1700 har to seperate arbejdsstationer og en automatisk stakkeenhed for de færdige emner.

Det er en kompakt og solid maskine, der leveres standard med fem justerbare boreaggregater, hvoraf 3 borer fra oven og to fra enden. Der kan tilføres flere boreaggregater og eventuelt side boringer efter forespørgsel.

Dan-List BASP 1700 er konstrueret efter et enkelt, simpelt men meget fleksibelt design, der er baseret på en stærk og solid traditionel maskinramme, der ganske enkelt er “built to last!”.

Dan-List BASP 1700 er en solid, pålidelig og effektiv skuffemaskine / dyvelboremaskine, med høj kapacitet, der sikrer et konstant produktionsflow. Maskinen er som før nævnt designet specielt til skuffe sider.

Dan-List BASP 1700 har en kapacitet på op i mod 900 - 1,000 emner i timen.

Bestykning:

  1. 1 stk specialkonstrueret indløbsbånd fra afkorter, inklusive fordeling af emner før indløb i boremaskine,
  2. 2 stk. boreaggregater til boring fra ende,
  3. 3 stk. boreaggregater til boring fra oven,
  4. 4 stk. pneumatiske spændecylindre,
  5. Enhed til stakning af 20 færdige emner.

Boreaggregatet kan drejes 90 grader om egen akse, og borekassen kan drejes 360 grader om egen akse.

Sikkerhed:

Da operatørsikkerhed er et nøgleord for samtlige Dan-List maskiner, er alle bevægelige afskærmninger monteret med sikkerhedskontakter.

Dette sikrer at skulle operatøren ved et uheld åbne en afskærmning mens maskinen er i produktion, stoppes samtlige funktioner omgående idet sikkerheds kontakten aktiveres.

Eller skulle en låge være efterladt åben efter en omstilling kan maskinen ikke starte.

Samtlige sikkerheds parametre overvåges i PLC’en og vises på touch screen når de aktiveres. Det er ganske enkelt umuligt for operatøren at få adgang til maskinen under produktion, når sikkerhedsprocedurerne bliver overholdt.

PLC:

PLC’en indeholder forskellige funktioner, eksempelvis:

  • forbindelse til foranstående afkorter,
  • aktivering af hvert boreaggregat,
  • programmerbar rense funktion til dybere huller,
  • programmerbar tæller,
  • programmerbar tid til afblæsning af spåner efter boring,
  • programmerbar hastighed ved indløbsbånd,
  • touch screen på dansk og engelsk (andre sprog efter forespørgsel),
  • mulighed for at indbygge en ethernet forbindelse så vi kan gå on-line med maskinen fra vor fabrik,
  • individuelle ønsker,
  • samt mange andre funktioner.

Venligst kontakt os for yderligere specifikationer.

Arbejdscyklus:

Arbejdscyklus på Dan-List BASP 1700 er følgende:

  1. Der indtastes i PLC hvilke aggregater der skal bore. Samtidig konstateres om foranstående afkorter er i drift,
  2. Maskinen startes,
  3. 5 emner modtages via bånd direkte fra afkorter,
  4. Emnerne fordeles på bånd før de føres ind i boremaskine med special konstruerede medbringere,
  5. I første arbejdsstation spændes emnet fast pneumatisk og bores fra enden,
  6. I anden arbejdsstation bores emnet oven fra,
  7. I anden arbejdsstation bores emnet fra oven,
  8. Det færdige emne transporteres derefter ud af maskinen til en automatisk stakke enhed med en kapacitet på 20 emner.

Andre afleveringssystemer kan også konstrueres efter forespørgsel.

Dan-List Dyvelboremaskine Model BASP 1700

Kapaciteten er typisk omkring 900 - 1,000 emner i timen, da maskinen altid arbejder med emner i begge arbejdsstationer samtidig, hvilket naturligvis forøger kapaciteten væsentligt.

Opstilling:

Op- og omstilling af maskinen er nem og operatørvenlig.
Operatøren skal løsne to kiphåndtag på hver vogn med boreaggregat, føre vognen hen til korrekt position og spænde kiphåndtagene igen.

Hvert boreaggregat er monteret med en digital udlæser, der gør at den korrekte position er nem at aflæse.

Individuelle ønsker vedr. andre opstillings former er også mulige, se andre alternativer her.

Video præsentation:

For at se en demonstrationsvideo, klik her.

Dan-List BASP 1700 er CE godkendt.

Vejledende Tekniske data for
Dan-List Dyvelboremaskine Model BASP 1700
Individuelle ønsker omkring emnestørrelse kan efterkommes
Kapacitet 1,00/900 emner per time
Emnelængde, max. 1,000 mm
Emnelængde, min. 250 mm
Boredybde, max 100 mm
Motorstørrelse 1.1 kW @ 2,850 o/m
Fremføring Pneumatisk med olie dæmpning
Påkrævet luft tryk 6 - 8 bar
Luftforbrug 0.5 liter per anslag
Maskinlængde, ekslklusive bånd til afkorterenhed 1,700 mm
Maskinbredde 2,200 mm
Maskinhøjde 1,800 mm
Maskinvægt 2,000 kg.


Ret til tekniske ændringer uden varsel forbeholdes